maj 12
16
Radar og ultralydssensorer
Sensorer (Foto: Bernstein.dk)
Under 2. Verdenskrig, blev radaren opfundet. Det var englænderne der i sin tid opdagede, at man kan opsnappe information om fartøjers – eller andets position, ved at sende en lav impuls af høj frekvens ud i en smal stråle i én retning. Strålen udsendes fra en antenne, og brydes strålen, reflekteres noget af den tilbage til antennen. Dette ekko eller tilbageslag skaber et output på en f.eks. en skærm som er tilkoblet radaren. Retningen til det detekterede er givet ud fra antennen selv, men afstanden findes ud fra den tid det tager for stråle-fragmentet at komme tilbage til antennen. Selvom denne opdagelse egentlig er logisk og ligetil, er der dog ulemper ved den. Der udsendes kun signal i én retning ad gangen. Dette kan afhjælpes ved at bevæge antennen for hvert signal som er sendt.
Her må man dog tage højde for at antennen ikke må flytte sig før ’’svaret’’ er kommet tilbage til antennen. Dette kan begrænse rækkevidden. På grund af støj i det område hvor antennen står, er det nødvendigt at ramme sit mål med impuls flere gange, så man kan verificere at det virkelig er det ønskede mål. Derudover kommer jordens krumning, som gør at fartøjer på lange afstande kan passere uhindret forbi strålen, under sigtelinjen (strålen følger ikke jordens krumning).
Teknologien omkring radar kan direkte oversættes til teknologien omkring ultralyds sensorer. Det er sensorer som frembringer højfrekvente lydbølger der udsendes og giver et ekko tilbage til sensoren. Her er det også tiden om at nå tilbage til sensoren, der er beregningsfaktor for afstanden til det detekterede.
Du finder mere om sensorer her!
Posted in Sensorer by .
maj 12
10
Elektronikkens verden
Elektricitet (Foto: tekniq.dk)
Elektronik er en stor del af vores hverdag i vores del af verden. Sådan var det ikke i 1800-tallet. Dengang var elektronik ikke for enhver. Viden om atomer har derimod haft stor betydning for den udvikling der forekommer i dette årtusinde samt det forrige, hvad angår elektronik. Dog var det allerede i 1752 der lagdes en kim for el lære, da Benjamin Franklin fandt ud af hvad der ligger til grund for lyn i tordenvejr. Det er en elektrisk udladning.
Elektricitet kaldes også elektrisk strøm. En elektrisk strøm bruges når man skal tænde et elektrisk lys, eller når et elektrisk apparat skal tændes mm. Det kunne være en computer eller en telefon. Elektriciteten er, når elektroner fjerner sig fra sin atomkerne. Et atom består af en kerne og nogle elektroner der bevæger sig omkring denne kerne. Kernen består af protoner og neutroner. Protonerne er positivt ladede. Neutronerne er neutralt ladede. Elektronerne som farer rundt om kernen er negativt ladede og det er dem der kan gå i reaktion med andre atomers elektroner, når vi taler elektricitet. En gren af elektriciteten kaldes statisk elektricitet. Her drejer det sig nemlig om antallet af elektroner i et objekt. Hvis der er et overtal af elektroner, er objektet negativt ladet, og er der et underskud af elektroner, er objektet positivt ladet. Er der lige mange protoner som elektroner, er objektet elektrisk neutralt.
Posted in Elektricitet Elektronik by .
apr 12
18
Sikkerhedsrelæet
Sikkerhedsrelæ (Kilde: Bernstein)
Sikkerhedsrelæer kan overvåge alt fra nødstop til lysgitre og beskyttelsesdøre. Maskinens strømforsyning er koblet på sikkerhedsrelæet, som er forbundet til sikkerhedskredsløbet. Sikkerhedsrelæet fungerer som overvågning af maskinen, og det input som relæet får, er primært fra endestop, nødstop og andre blokeringsmekanismer.
Sikkerhedsrelæets egne output er overvåget internt, så man altid kan stole på sikkerhedsrelæet. I hele maskinens kredsløb, befinder der sig mange relæer. Hvis der opstår fejl på disse relæer, slår sikkerhedsrelæet strømmen fra, til maskinens forsyning. Dette medfører maskinstop og alt bliver afbrudt i sin cyklus, indtil fejlen er kortlagt og løst. Sikkerhedsrelæet er en kontakt som er tvangsstyret af en anden strøm end den, den arbejder med at slutte eller afbryde.
Sikkerhedsrelæet fungerer som et almindeligt relæ, sikkerhedsrelæet har blot større betydning, da det er koblet op som den absolutte afbryder, på en maskines strømforsyning. De basale dele i et relæ er en elektromagnet, en fjeder, et anker og et par elektriske kontakter. Disse fire forskellige ting skaber to fuldt ud uafhængige af hinanden systemer.
Det ene system, eller kredsløb, danner et magnetfelt i elektromagneten. Dette magnetfelt tiltrækker ankeret, som sidder i det andet kredsløb. Nu er der skabt kontakt mellem de to kredsløb. Når der ikke er et magnetfelt til at tiltrække ankeret, bliver ankeret trukket væk fra den kontakt som den rørte før, og der er nu brudt en kontakt.
Posted in Elektronik Sikkerhedsrelæer by .
apr 12
4
Styrekassers funktion
Aluminium Styrekasser (Foto: Bernstein.dk)
Bearbejdningsmaskiner er nu om dage udbygget til at blive styret af en computer. Skærmen til selve styringen, skal være i forbindelse med maskinen, og det er derfor nødvendigt med en holder til denne skærm, der kan beskytte den mod snavs, eventuelle spåner og fugt. Til skærmen hører mange elektriske komponenter og dele, som terminaler og styreknapper. Disse kan blive monteret i en styrekasse.
Om styrekassen
Styrekassen er lavet af aluminium, og kan designes eller købes specielt til den størrelse skærm man har til sin CNC-maskine. De kan have forskellige dybder, eksempelvis fra 52 til 700 mm, og højde/bredde op til 800 mm. Det er jo ikke nok, at skærm og styringsknapper er bygget ind i en kasse, hele denne installation skal være monteret på maskinen, så de to er i forbindelse med hinanden. Fordi CNC-maskinen skal styres via disse skærme, er det nødvendigt at operatøren, som står ved maskinen, kan bruge skærmen så let og overkommeligt som muligt.
Det vil sige, at den skal være i en højde som passer operatøren, samt at det er en fordel at den kan indstilles efter det, altså at den kan bevæges omkring, i nærheden af maskinen. Gerne så man samtidig med at stå ved skærmen, kan se ind i CNC-maskinen (med udsyn til værktøj og emne). En hjælp kan være, at man forestiller sig, at skærmen inklusive styrekasse, skal kunne bevæge sig horisontalt og vertikalt, dog er den stadig monteret på CNC-maskinen.
Se forskellige styrekasser her!
Posted in Styrekasser by .
mar 12
28
Magnetkontaktens opbygning
Magnetkontakt (Billede: Bernstein.dk)
Magnetkontakten er opbygget af en reedkontakt, det vil sige at de to kontaktender er beskyttet af et lille glasrør. I røret er der fyldt med en gas som kvæler enhver form for gnist. Reedkontakten har dermed en sådan fordel, at kontaktpunkterne ikke afbrændes, og det gør levetiden relativ lang. Derudover beskytter glasset også mod støv, snavs og kondensvand. Om de to kontaktpunkter er der anbragt en spole, som virker elektromagnetisk.
Hvad er en spole?
En spole er dannet ved en leder der vikles rundt i en cirkel, og når strømmen løber gennem lederen, vil der opstå et magnetfelt omkring spolen. Spolen virker altså dermed som en permanent magnet, med to poler, en i hver ende af spolen. Dette gør at reedkontakten kan reagere på andre magnetfelter. Derfor kaldes den en magnetkontakt. Den anden del der hører til en magnetkontakt, er magneten. Det kan være en permanent magnet, som monteres på det pågældende sted.
Anvendelsen af magnetkontakten
Et eksempel på et sted hvor magnetkontakten anvendes, kan være magnet-endestoppet, som bruges på maskiner hvor magnetkontaktens virkning er påkrævet. Maskinen har en fast del og en bevægelig del. På den faste del skal afbryderdelen af kontakten sidde, mens magneten må være monteret på maskinens bevægelige del. Den permanente magnet er som regel også mindre end afbryderen.
Klik her for at se et eksempel på en magnetkontakt!
Posted in Elektronik Magnetkontakter by .
mar 12
22
Sensorer i brug
Sensor (Kilde: Bernstein.dk)
Sensorer kan på dansk også kaldes følere. Det betegner fint det en sensor skal kunne. En sensor skal kunne føle og såkaldt detektere emner, bevægelse, lys eller lyd, m.m.
Sensorer kan inddeles i adskillige kategorier. Der findes de sensorer som kan bruges i væskebeholdere, til at bestemme vandstand. Disse kaldes flydesensorer eller svømmeafbrydere. Derudover findes også de almindelige metaldetekterende sensorer, som ofte findes i forbindelse med maskiner. Sensorer skal kunne modstå forstyrrelser, men samtidig skal de kunne detektere det ønskede.
Sensorer og fotocellen
Fotocellen hører under kategorien optiske sensorer. Der findes uanede mængder af forskellige slags fotoceller og optiske sensorer. Her beskrives den mest almindelige type fotocelle. I envejsfotocellen, er der to primære dele; en sender og en modtager. Senderen hedder også en emitter. Fra emitteren kommer en lysstråle, og hvis der sker en ændring i denne lysstråle, vil modtageren observere dette og tilsvarende ændre i kontakttilstanden i cellen. Strålen er som regel infrarødt moduleret lys, hvilket betyder, at cellen ikke er så påvirkelig overfor almindeligt lys. Betydningen af moduleret, er at strålen bliver udsendt med en speciel frekvens, som modtageren kender, hvilket gør at den kun bliver aktiveret af dette velkendte lys. I modtageren sidder så et relæ eller en transistor, eller andet, som udgang. Det er afhængigt af type. Envejsfotoceller bruges eksempelvis i elevatorer eller bil-vaskehaller m.v.
Klik her for at læse mere om sensorer!
Posted in Elektronik Sensorer by .
Maskinbygning biler (Kilde: Flickr.com)
Den vigtigste del i industrien er maskinerne, som producerer materialer, emner, dele, værktøj osv. Maskinerne skal bygges op så de er mest effektive, mindst omkostningsfulde, mest holdbare og sikrest. En maskine som fræsemaskinen var i gamle dage bygget op af træ, med kun få dele som var af metal. Nu er maskiners byggemateriale primært metal i alle afskygninger.
Hvad er en maskine
Definitionen på en maskine er at den har minimum en bevægelig del og der er energitilførsel af anden art end den fra mennesker og dyr. I dag kan vi næsten ikke forestille os en verden uden maskiner. Alt ville foregå i et langsommere tempo, og vi ville ikke kunne få så meget viden om verden som vi kan i dag. Handel med andre lande, eller landsdele ville også være så godt som umulig.
Maskiner bliver bygget af andre maskiner, og som regel i større eller mindre grad med deltagelse af et menneske. En maskine har mange komplicerede dele, så derfor bliver mange maskiner lavet del for del, og nogle gange bliver delene lavet i forskellige lande, og fragtet til et land hvor alle dele bliver samlet. Et godt eksempel er bilen. Det er ikke alle biler, hvis dele bliver lavet i samme land, eller på samme fabrik. Interiør og karosseri er to gode eksempler, her er materialerne også som regel forskellige, det kunne være karosseri af metal, og interiør af plast og tekstil.
Posted in Maskinbygning by .
Fodkontakt (Foto: Bernstein.dk)
En kontaktor er i sin enkelthed et elektromagnetisk relæ, men kontaktorens opgave er at virke som en afbryder. Kontaktoren kan slutte en større strøm end et relæ, fordi kontakterne bevæger sig hurtigere end i et relæ. En kontaktor er opbygget på samme måde som et relæ, med en elektromagnetisk spole, et anker som i den ene ende bliver tiltrukket af magnetfeltet der opstår når der sættes strøm til spolen, samt et eller flere kontaktsæt. Da kontaktsættenes ben bevæger sig hurtigere og med større kraft i en kontaktor end i et relæ, mindskes risikoen for at kontaktsættet svejses sammen. Med en kontaktor er det muligt at koble en arbejdsstrøm til, som er meget større end styrestrømmen. Derfor kan man betragte kontaktoren som et forstærkerelement.
Kerner og kontakter
I kontaktorens elektromagnet er der to jernkerner. Det er der ikke i et relæ. De to jernkerner er en bevægelig og en fast. Den faste jernkerne har spolen uden om sig, mens den bevægelige jernkerne har en eller flere kontakter forbundet, som er isoleret elektrisk fra kernen og de eventuelle andre kontakter. Disse tilkoblede kontakter er hjælpekontakter, og kan have forskellige funktioner. De hjælpende kontakter bruges primært til at slutte og bryde styrestrømme, og de bliver nemt snavsede da det er små strømme der løber igennem dem. Dette kan skabe en fejlfunktion på sigt. Derfor kan en kontaktor fås med hjælpekontakter som er selvrensende, ved at de i deres bevægelse fremad, samtidig bliver skubbet sideværts. Dette bryder smudset af kontakten.
Se f.eks. en fodkontakt her.
Posted in Fodkontakt Kontaktor by .
Magnetkontakt (Kilde: Bernstein.dk)
Magnetkontakter kan bruges i forbindelse med sikkerhedsforanstaltninger. Det kunne være i et vindue, hvor der sidder en magnetsensor i karmen og en magnet på vinduet. Når vinduet bliver åbnet, vil strømmen blive brudt og hovedsystemet bemærker dette, og alarmen går i gang. Magnetkontakter er dermed en del af et større anlæg. Når alarmen er i gangsat via sensoren, kan systemet f.eks. være opkoblet til et sikkerhedsvæsen, eller direkte til politiet.
Magnetkontakten består af en sensor som reagerer på magneter. I alarmsystem eksemplet er magnetkontakten opbygget af to dele: sensoren og magneten. Sensorer er foranstaltninger der kan give elektriske signaler, via forskellige parametre som f.eks. lys eller lyd. Udover magnetsensorer, findes der også varmesensorer, mekaniske sensorer og fotoceller. Disse forskellige sensorer kan bruges til mange formål, når noget skal detekteres.
Magnetkontakten er en induktiv kontakt. Altså en føler der kan aktiveres uden at berøres, dvs. der ikke skal bruges mekanisk kraft for at aktivere den. Den kan registrere alle metaller, og kan også bruges på produktionsmaskiner og bearbejdningsværktøjer, som CNC-fræsere og CNC-drejebænke.
Magnetkontakten er som regel vandtætte og pakket ind i et slagfast hus. Dette hus kan laves i aluminium eller kunststof, alt efter placeringen af magnetkontakten.
Klik her for at se en magnetkontakt!
Posted in Magnetkontakter by .
Emballageværktøj (Foto: Kellpo.dk)
Tænk på et produkt der ikke er pakket ind når man finder det i forretningen. Her er rigtig gode eksempler i supermarkedet, hvor næsten alt mad er pakket ind. Det er sværere at forestille sig og finde et produkt, der ikke er pakket ind. Hvis man ser bort fra citrusfrugter og bananer, som har en naturlig emballage, så er næsten alle andre frugter og grøntsager pakket ind. Dette er selvfølgelig for at skille de forskellige slags ad, og for at holde hygiejnen og holdbarheden på et højt niveau. Ved fødevarer er det primært plastik der kendetegner emballagen, mest i en tynd udgave som folie eller plastikposer. For at en emballage af så tynd en art er holdbar, kræver det gode maskiner som er pålidelige og kan bruges på millioner af emner. Der kan selvfølgelig også være tale om mere håndfaste plastemner som beholdere til eksempelvis rejer, marmelade osv., og det kræver nogle ret specielle emballageværktøjer at fremstille dette.
Plastviden
Når der arbejdes med plast, kræver det at man ved hvordan plasten opfører sig i dens bearbejdningsproces. Der er både tryk og træk i en bearbejdningsproces, hvor varme og kulde spiller ind på resultat af en emballage. Plast er et forholdsvist nemt formbart materiale, alt afhængig af type. Når plasten er lavet til emballage er det selvfølgelig vigtigt at det kan holde formen, rundt om produktet. Et eksempel kunne være en smørbeholder. Noget smør er pakket ind i papir, som er lidt kraftigere end almindeligt skrivepapir, men ikke så stift, at det ikke kan formes med hænderne. Andet smør er lagt i bakker, med et låg som kan tages af og sættes på flere gange. Nogle engangspakker har et lille aftageligt topfolie, hvor selve beholderen er af folie som bliver hærdet og formet ved over 100 grader celsius.
Klik her hvis du vil læse mere om emballageværktøjer.
Posted in Emballageværktøjer by .